Handelsbetingelser
Senest opdateret: 2. august 2026
1. Platformens rolle
Maskinmarkedet er en digital markedsplads, der formidler kontakt mellem virksomheder, der udlejer entreprenørmaskiner ("udlejere"), og virksomheder, der ønsker at leje dem ("lejere").
Maskinmarkedet er alene formidler. Lejeaftalen indgås direkte mellem lejer og udlejer — Maskinmarkedet er ikke part i lejeaftalen og påtager sig intet ansvar for maskinens stand, levering eller parternes opfyldelse af aftalen.
Maskinmarkedet kan tilbyde gratis og uforpligtende hjælp til oprettelse af annoncer ("gratis opsætning"). Udlejeren godkender selv de oprettede annoncer, før de offentliggøres, og er ansvarlig for deres indhold. Hjælpen ændrer ikke gebyrerne i §4.
2. Booking og annullering
En bookingforespørgsel er bindende for lejeren, når udlejeren har accepteret den. Indtil accept kan lejeren annullere forespørgslen uden omkostninger.
Annullering efter accept skal aftales direkte med udlejeren. Udlejeren kan afvise en forespørgsel uden begrundelse. Ubesvarede forespørgsler udløber automatisk.
3. Betaling og faktura
Betaling sker direkte mellem lejer og udlejer. Faktura udstedes af udlejeren via eget regnskabssystem og sendes til lejeren med de betalingsbetingelser, der fremgår af fakturaen.
Alle priser på platformen vises ekskl. moms, medmindre andet er angivet. Udlejeren er ansvarlig for korrekt momsafregning.
4. Administrationsgebyr og pris
Maskinmarkedet opkræver et administrationsgebyr af udlejeren på 3 % + moms af lejebeløbet for gennemførte udlejninger formidlet via platformen. Gebyret fremgår af prisoverslaget på bookingen, inden udlejeren accepterer, og opkræves særskilt ved faktura fra Manchu ApS til udlejeren. Der er intet abonnement og ingen betaling for at oprette eller have maskiner liggende på platformen.
Ændringer af gebyret varsles med mindst 30 dages varsel pr. e-mail og gælder alene bookinger, der anmodes efter varslets udløb — aldrig med tilbagevirkende kraft. Den til enhver tid gældende sats vises i prisoverslaget på hver booking.
5. Ansvar og forsikring
Lejeren er ansvarlig for maskinen i lejeperioden, fra overtagelse til aflevering, og skal sikre, at maskinen er dækket af den nødvendige forsikring under lejen, medmindre andet er skriftligt aftalt med udlejeren.
Maskinmarkedet er ikke ansvarlig for skader på maskiner, personer eller ting, driftstab eller andre direkte eller indirekte tab, der udspringer af lejeforholdet.
6. Brug af platformen
Brugere skal afgive korrekte oplysninger om deres virksomhed, herunder CVR-nummer. Misbrug af platformen — fx falske annoncer eller forsøg på at omgå administrationsgebyret — kan medføre suspension eller udelukkelse.
7. Ændringer af vilkår
Maskinmarkedet kan ændre disse betingelser med rimeligt varsel. Væsentlige ændringer varsles pr. e-mail eller ved login. Fortsat brug af platformen efter varslets udløb udgør accept af de ændrede betingelser.
8. Kontakt
Spørgsmål til disse betingelser kan rettes til Maskinmarkedet (Manchu ApS) på team@maskinmarkedet.com.
